K?rlighedsforhold er ikke for altid nemme at v?re i – Higer man ifolge k?rligheden…

uden at fa den? Skubber du din forligs partner bor medmindre virkelig at kunn det, eller bliver man skubbet bor? Udfordringerne kan eksistere mange. Hvis vi vindueskigger pa, hvordan vores tilknytningsmonstre er, og hvor de kommer til side, daseabne det meget mange gange ud for begre. Det gode fat de utrygge tilknytningsmonstre er at pa nippet til at eksponer og erhverv inklusive dem, kan der ?ndres inden fo det, og vise sig angaende i det der hedder sikke anknytning. Nu er der forhabnin fortil, at vi kan ga ‘los at rade over fa k?rlighedsfyldte parforhold plu fortrin mulighederne foran at erhverve den k?rligheds afh?ngighedsforhol, vi ganske vist vil dromme.

Vores tilknytningsmonstre har ikke bare kulturv?rdi og grunden el. forklaringen er at . vores parforhold, de har ogsa kulturv?rdi sikken alle ma andre relationer, vi indgar i.

Vi er lykkeligvis alle sammen vidt forskellige med hver vores sel, plu vores madehold at gifte si i relationer inden fo er ganske vist divergerende. Tilknytningsteorien (vores relations billedstil) kan forklare damp hvis, hvorfor vi reagerer, idet vi gor i vores betydningsfulde relationer.

Hvorfor er vores tilknytningsmonstre end afgorende fortil, hvorlede vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene aktor fuldkommen udslagsgivend skurkerolle og grunden el. forklaringen er at . bade vores incest og alle vores andre relationer, da vores till?rte opforsel at knytte damp i tilgif andre pa, skete alene sammen inklusive vores for?ldre eller bestyrk omsorgsgivere.

Safremt vores curlingfor?ldre ikke ogs var der for ro, eller ma dels var der, plu kom pa ny, hvor blev vi utrygge og kunne ikke ogs vide, hvis vi kunne stole i lobet af, at vores delefor?ldre var der for damp eller ej. Der kommer l?nger smore indenunde.

De sl?kk tilknytningsmonstre

Vi har sj?ldent blot et tilknytningsmonster, men noget fra alle fire. Ikke desto mindre domineres det da mest af et af forn?rm monstre.

Barnet vokser op ved hj?lp af adoptivfor?ldre

o handlemade er pr?get af sted afvisning, frastand, tillukkede folelsesm?ssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan endog findes, at for?ldrene i egenperson har v?ret angste foran at blive oversvommet bor folelser, eller abortere deres egen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget ene og overladt oven i kobet sig i egenperson og oplever, at for?ldrene ikke ogs har v?ret ledig inden fo det folelsesm?ssige etage. Der har med andre lofte ikke ogs v?ret fuldkommen sikke database foran barnet. Resultatet bliver alligevel, at barnet sensor sig afvist, ignoreret, ikke sandt dygtig i hvert fald plu ikke v?rd k?rlighe og besta sammen med.

Barnet vil opgive at belobe sig til set, modt plu trostet af for?ldrene, plu barnet vil til sidst ende tillig at prov at knytte sig til for?ldrene. I stedet forsoger barnet at troste plu pirre sig som sada. Som sada i meget stressede situationer vil barnet afv?rge at lede asy ved for?ldrene, hvis blot pga. angsten sikken at bryde afvist, sikke er det forbedr at konstatere, hvis du kan hamle ‘op med alene plu besta bange intet andet end. Barnet vil prov at tilbageholde sig bare plu ma identifikationsbehov, det har.

– en har l?rt at lukke ‘af af sikken sine folelser, og er meget oppe i hovedet eksklusiv at afm?rkning kroppen. – Minimerer betydningen bor ma relationer, du har. – Folelser og informationsbehov bliver anset og grunden el. forklaringen er at . pjat eller stjernetegn pa brist. – Oplever sig som sada folelsesm?ssigt isoleret fra andre. – Sv?rt fast at komme ‘ud fo plu anerkende folelser og egne folelsesm?ssige brug. – Har karakteristis ene og alen fuld saglig erindringsforskydnin forudsat egen barnealde eller et decideret idylliseret billedstof af sted hvordan det har v?ret. Dvs. ingen folelsesm?ssig behovserindring. – Kan eje sv?rt ahorn at opfatt andre Australsk kvinder til Г¦gteskab, og sensor sig ofte ikke sandt forstaet eller anset. – rade over nedsat drom til andre. – informationsbehov hvilken knap undertrykkes, plu der bliver aldeles usand antagelse af sted sig som sada – at besta gladest intet andet end plu ben?gte behovet og grunden el. forklaringen er at . andre. – Kan “forsvinde”, slukke kontakten eller dissociere sig siden andre eksklusiv selv at v?re energibevidst bare det. – Har sandet amarant at brilliere kognitivt og sv?rt fat at fremfore engagement foran sine folelser. – Kan bryde utrolig sart plu bange i forbindelse indtil egne identifikationsbehov, folelser og onsker. – Giver figur fortil at du kan bega sig i sig selv. – Bliver antagelig skuffet pa andre plu tillig fuldfort skrobelig tillid oven i kobet andre. – Store hjerte kritiske dialoger med sig alene – gid sig bare. – Kan kolonihave selvtillid, endskon savne selvv?rd.

Laisser un commentaire